mandag den 18. januar 2010

Min helt egen MAC og OSX vs. PC og Windows.

To ting skal siges, inden folk går amok og skriver alt muligt! I mit sammenligningsgrundlag har jeg kun prøvet win XP, fordi vista er noget skod (langsomt, urimeligt langsomt - og ja, min stakkels mor har været vidne til mange frustrerede tilråb til hendes bærbar... Acer + vista. Her giver to minusser ikke plus!) Jeg har endnu ikke har haft fornøjelsen af at prøve windows 7.(folk siger ellers det er godt.) Derudover er jeg på ingen måde fanatisk anti-det-ene-eller-anti-det-andet (for mig at se, er de begge, “evil empires”) Men der har faktisk været en del research og mange overvejelser bag mit valg.

Nå men! Jeg overvejede altså at købe en MAC. Jeg startede ligesom alle andre med at lave lidt research. Det første man gør i sådan en situation er at bruge sit netværk. (man er jo en Homo Conexus) men den beslutning skulle hurtigt vise sig uholdbar. De mac-brugere der er i mit netværk, er jo mere fanatiske end en selvmordsbomber i en halvtom israelisk formiddagsbus og de windowsbrugere (som har en nogenlunde konstruktiv tilgang til mac vs. pc problemstillingen) opstillede nogle parametre, der for mig var komplet irrelevante. f.eks. “jamen, med en mac kan du jo ikke installere (indsæt navn på ukendt, mærkeligt og meget nørdet programmeringssoftware)” Næste skridt var derfor at udvide det adsprugte netværk. Så jeg postede en statusopdatering på Facebook, hvor jeg skrev, at jeg overvejede at købe en Mac, og om der var nogle der havde nogle for og imod... 43 kommentarer senere, var jeg ikke blevet meget klogere... Men jeg vil for en god ordens skyld lige prøve at opridse nogle “pros and cons” jeg har hørt/fået gennem tiden.

En typisk konstruktiv kommentar fra folk, har været “det kommer an på hvad du skal bruge den til (altså computeren)!” en typisk destruktiv tilgang, fra folk, har været “køb en MAC, hvis du er villig til at betale flere tusinde kroner ekstra, kun for design” og “køb en pc, hvis du hele tiden vil have virus og en maskine der er åndssvag” osv. osv.... men for at gøre en meget lang og kedelig historie om “religionskrig” kort, har jeg prøvet at sammenfatte et kort destillat.

Pros: Pros på Mac’en er lækkert design, lækkert OS og god synkronisering mellem mac produkter. Pros på PC Mulighed for at vælge flere producenter, mulighed for at vælge flere programmer, typisk billigere.

Kons: Kons på Mac’en er få og bestemte programmer, altså mindre udvalg af programmer. Den er dyrere end PC’er med tilsvarende hardware. Kons. på en PC, er mange virus, og nødvendigt med mange opdateringer.
Der er naturligvis mange flere for/imod men dette er dem jeg er stødt på oftest... Jeg valgte, efter at have hørt de mange for og imod at købe en Mac og har arbejdet på den i ca. et halvt år. Mine bevæggrunde for købet er mange af de ovenstående, men jeg havde også et par af mine egne præferencer.

Mange opfatter Mac som et livsstilsprodukt der siger noget om hvem man er som person. Mange PC’er-brugere forbinder Mac’en med “dumme blondiner der ikke kan finde ud af computere” hvilket jeg synes siger det hele. Hvis en Mac er så let at bruge, at selv novice brugere kan finde ud af det, hvad kan en garvede computerbruger som mig, så ikke få ud af den? Det image jeg gik efter, var dog et andet. Mac’en symbolisere kreativitet og sans for strømlinet design. Alt omkring Mac’en oser af gennemtænkt ingeniørarbejde og design. Jeg synes, Mac’en passer fint ind i mit let-slidte Cafe-Latte-drikkende kommunikatør image. Men det er stadig ikke den afgørende faktor.

Der var andre væsentlige grunde til jeg gjorde mit spring fra PC til Mac. Jeg har arbejdet med computer hele mit liv, og fra jeg fik den først bærbar har jeg været betaget af at kende den ud og ind. Dette har gjort mig i stand til at løse stort set hvilket som helst problem, ved at rode rundt og prøve sig frem. Når man arbejder med et styresystem, lærer man jo at løse de problemer der kommer undervejs og det giver en, en rutine i brugen af systemet. Man ved hvad man skal trykke på og hvor man skal gå hen (i systemet). Denne indsigt ville jeg også gerne have på en Mac og dens OSX. Dermed kan jeg over for fremtidige arbejdesgivere, med sandhed i stemmen sige, at jeg med lethed, kan jonglere rundt i et OSX. Nu har jeg jo prøvet de fleste windows styresystem og et hav af Linux distributioner, derfor lå valget af OSX, lige til højrebenet.

En anden ting der var udslagsgivende i mit Mac-valg var den nye programpakke. En ting var, at jeg gerne ville lære styresystemet at kende, men jeg ville også gerne have indsigt i den programpakke der fulgte med. I mit arbejde på universitet, har jeg beskæftiget mig med en række video redigeringsprogrammer, og jeg ville gerne have erfaringer med Mac’s Final Cut studio, samt deres egen programmer, så som pages og numbers osv.

Den sidste ting der gjorde udslaget for mig, var et ønsker om at få lov til selv at vurderer. Nu har jeg i snart mange år, stået i argumenternes skudlinien mellem PC og Mac brugere, uden egenligt at have mulighed for at kunne tage stilling selv. Jeg har altid kun arbejdet med pc og mit eneste forhold til Mac var en forkølet PowerPC, med OS 9, som jeg virkeligt, inderligt hadede. Jeg var klar over at Mac og OSX havde udviklet sig gevaldigt, så jeg kunne derfor ikke længere sammenligne dét jeg kendte, da det nu havde forandret sig. Jeg blev kort sagt nødt til at skaffe ny empiri.


Nu har jeg som sagt købt en Mac og brugt den i et halvt år. Og jeg er fuldstædig solgt! Det var jeg faktisk efter 3 dage, da jeg lige havde lært grundfunktionerne at kende, og jeg er stadig meget imponeret. Hvad det skyldes er svært lige at forklare. Jeg har prøvet at forklare pc-brugerene nogle af de foredele der er ved Mac, men hver gang jeg kom med et argument, svarede de igen med “det findes der også en PC der kan”. Men jeg er nu vild med min Mac. Måske skyldes det, det lækre design, som flere PC’er, også er ved at kommer efter. Måske er det den super lange batterilevetid, eller de smarte design-løsning som lys i tasteturet og magnet-strømkable. Måske er det den fancy’e batteri-indikator, eller multi-touch touchpad’en... (Dette har virkeligt berige mit liv, computerbrug og oplevelsen ved computer, samt givet mig en komplet ny forståelse for hvad affordance kan være). Måske var det, da jeg første gang jeg tog min Mac i brug og blev meget imponeret. Her havde jeg glemt at programmerne ikke lukker, men kun bliver minimeret, når man klikker på hjørneikonet. Jeg skulle naturligvis fodre min nysgerrighed ved at prøve hvad alle programmer kunne, og uden at tænke over det, havde jeg ligepludselig alle programmerne åbne på én gang. Dette lagde jeg ikke mærke til, da jeg slet ikke kunne mærke nogen umiddelbar forskel på ydelsen på systemet... og det var altså ikke små notes-blok programmer, men word, pages, After effekt, Photoshop, osv. Dette faktum alene købte mig fuldstædigt. (Altså, jeg var solgt) Isoleret set, kan jeg godt forstå PC brugere kan finde PC’er der kan de samme ting, for en mindre pris, men jeg har endnu ikke set en PC hvor man får alle tingene og i sådan en kvalitet... Måske er det faktisk bare det simple faktum, at det er det sammensurium af alle kvaliteterne ved Mac der skaber den glæde, der er ved at bruge den. Svært at forklare, men let at forstå, når man først selv har prøvet det... Så prøv det på din egne krop, og lad dig ikke påvirke af, hvad alle andre siger...

Jeg er efter dette “Mac-halvår” faktisk blevt så overbevist, at jeg ikke længere gider høre på PC brugere der “disser” Mac’en. Jeg har officielt meldt mig ud af MAC vs. PC kampen. Jeg er ikke længere bannerføren, der ligesom i den røde armé, løber forrest og prøver at overbevise, selv modvillige PC brugere, om at Mac er et godt produkt. Jeg har simpelthen givet op. Ønsker folk derimod at høre min mening, holdning til MAC, eller ønsker at høre mere om hvordan den er at bruge og hvad forskellene på den og PC’en er, så skal jeg med glæde fortælle alt hvad jeg ved.

Hilsen den nye MAC-fanboy