lørdag den 4. december 2010

Onani, grøn tea og klassisk musik…


Min verden har ændret sig… og gør det til stadighed. Hver dag er, endnu, en ny dag, med nye muligheder, udfordringer og glæder. Dét som folk opfattede som sindsygt, dumdristigt, fjollet, uladesiggøreligt, og direkte dumt, har nu vist sig at være en af de måske bedste beslutninger i mit liv. (måske bortset fra mit valg om at begynde at læse i det hele taget) Jeg taler naturligvis om mit "flytte-til-Århus-for-at-læse-min-kandidat-uden-su" projekt.

Jeg vidste på forhånd, at det ville blive meget hårdt, og det er det, men det er også virkeligt virkeligt godt. Jeg trængte åbenbart mere til luftforandring end jeg havde forestillet mig. Selvfølgelig savner jeg alt det gamle, kendte og ikke mindst elsket ved mit liv og i særdeleshed mit netværk (som faktisk er mere svært at holde ved lige, end jeg lige havde regnet med) Savner min gamle omgangskreds og det daglige trummerum på AAU og de mennsker jeg plejede at omgås. Savner byen Aalborg og den selvfølgelighed i at vide hvad der var om hvert gadehjørne og det rå udtryk som byen tilskynder. Men der er også noget befriende i, ikke at vide hvad det næste hjørne bringer, hvor alle cafeer ligger, hvor man er på alle tidspunkter. Hvis jeg en dag trænger til luftforandring, kan jeg bare dreje af en gade før, end jeg plejer og så ser jeg noget jeg aldrig har set før, eller tænker "hey, her har jeg da vist været engang jeg var fuld". Selvom det ikke er så tit det sker… Jeg vil nemlig ønske, at jeg havde lidt flere penge og tid til at udforske det århusianske natte/cafe liv. Savner at gå på cafe med mine venner, men det er en luksus jeg desværre ikke længere har råd til. Ligesom så  meget andet, må jeg vælge det fra. Det virker efterhånden som jeg vælger alt det sjove fra og sidder tilbage med alt det sure og trælse. Sådan er det nu ikke helt.

Jeg har det faktisk rigtigt godt for tiden. Selv om hverdagen forlængst har fået overtaget, er der stadig en iværksætter/nybygger/tilflytter/opdagelsesrejsen/expedition(mangler virkeligt bedre ord til at beskrive det... kom med et bud!) ånd over mit liv. Meget har ændret sig og trods urealistisk meget positivt, er ikke alt ligeså godt som det har været. Som min Sex, Drugs and Rock'n'Roll Parodi overskrift indikerer, er mit liv nu blevet en anelse ældre, mere sofistikeret og kedeligt…. Jeg kan dog ikke garanter oprigtigheden i alle postulaterne og der kan forekomme enkelte variationer på forskelige tidspunkter over de enkelte elementer i overskriften, men det er heller ikke pointen. Essensen er, at mit liv er ændret. Om det skyldes ændringer i mit sociale miljø, fysiske miljø eller bare det ene faktum, at jeg er ved at blive ældre, skal jeg lade være usagt. Og dog!

Jeg kan sgu godt mærke at jeg er blevet ældre. Denne følelse manifisterer sig som oftest i dyb foragt og indædt gammel-bitter had, til ungdommen. Gammelbittert had til alt det lort de viser i TV. Og gammelbittert had til noget af den totalt retarderet og hjernedøde popmusik, de unge høre nu til dags… (men derudover har jeg ikke mere had at give af) men det var også endnu et sidespring. Det som dette blogindlæg egentligt skal handle om er hele hurlumhejet forbundet med mit nye liv. Min nye liv i Malling, Aarhus og ASB.

Min studieopstart på ASB er gået langt bedre end jeg turde håbe. Det har været tæt på (intet slå HumInfs grillaften) den bedste studieopstart jeg nogensinde har prøvet (Hvis du læser denne blog, ved du sikkert at jeg har prøvet en del :P ) Folk er super søde og sjældent har jeg oplevet så mange ekstroverte, inkluderende, overskudsmennesker der sætter pris på at få alle med. Det udmunder sig i en masse fester (kan desværre ikke deltage i dem alle sammen) hvor jeg har lært at få mig en billigt brandert. Håber denne holdånd holder hele studietiden, selvom denne tanke nok er ret utopisk. 

Det faglige niveau er højt. Og vi bliver presset hårdt, mht. tekster, undervisning, opgaver, projekter og eksamener. Men jeg ville dog stadig ønske, at folk var lidt mere engageret i studiet. Jeg havde faktisk forventet, at der var flere ambitiøse mennsker blandt de studerende der havde (ud)valgt denne uddannelse og ikke bare gik her for at gå her(Ja, jeg sidder på skolen nu). Ikke fordi at alle er sådan, langtfra, heldigvis. Langt de fleste er meget ambitiøse og målrettet og gør en hel del mere ud af uddannelse, end jeg har mulighed for. Det er bare mine "fordomme" og forventninger til Handelshøjskolen der måske er krakeleret en lille smule. Havde ikke forventet, at det var muligt at være slagger… Men indtil videre har vi kun haft eksamener med bestået/ikke bestået eksaminering, hvilket gør, at folk ikke tager dem så seriøse… Til gengæld har vi mange af dem… Men det ændre sig sikkert (forhåbentligt) på de senere semestre. 

Selvom ASB er en super fed skole, savner jeg alligevel gruppearbejdet fra AAU. På ASB er det mere teams end grupper… Der er større koordinering og mindre samarbejde, samt mere opgaveløsning end problem baseret arbejde, som jeg holder så meget af. Fint nok at prøve det, men projekterne strækker sig over kortere tid, så det er svært at skabe gode virksomhedskontakter og nå at fordybe sig i stoffet, ligesom på AAU. ligesom jeg havde et studiejob på AAU, har jeg nu et studiejob på ASB.

Jeg er blevet stolt ansat i Servicedesken på ASB. Eller… stolt er måske så meget sagt, men i hvert fald super glad for det. Super fedt arbejde, og super seje kollegaer. Sjældent har jeg oplevet et så godt arbejdsmiljø, hvor videndeling og hjælpsomhed i den grad er en integreret del af hverdagen. Der hersker en stemning engagement og initiativ, som jeg ikke har set magen andre steder. Sjældent har jeg haft så gode arbejdsforhold som studenteransat. Vi får løn ved sygdom, gode timeløn og tillæg for aften og weekend, samt et rigtig godt arbejdsmiljø.

Jeg arbejder i servicedesken på selve skolen, og så har jeg et kontor på institut for ledelse og marketing som jeg deler med fire andre. Arbejdet på Haslegården er meget stille og rolig, og jeg har et rigtig godt arbejde, hvor der er tid til finde ud af problemerne på egne hånd. Det er en super fed fornemmelse at arbejde i et internationalt miljø, med forsker fra hele verden. Får utroligt mange bekendskaber og folk er virkeligt flinke. Men jeg er jo selvfølgelig også it-manden, der på nærmest magiskvis har forvandlet deres underfundige "it" til noget det adlyder alle mine befalinger… Og folk bliver super glade over det løste problem og himlen åbner sig og de befinder sig i en tilstand af sand lykke! Ej, okay, måske ikke så vildt endda…

Jeg har derudover arbejde i ASB Media, hvor jeg hjælper David Kiel og resten af asbcast-crewet med at producere, klippe og filme videoproduktioner til "ASB Cast - Business Braodcasted" se evt. http://asbcast.dk/. Arbejdet hos ASB media, minder i stor udstrækning om mit gamle arbejde i MobileVideo, på Aalborg Universitet. Jeg filmer events, forelæsninger, forsvar, og laver produktioner nede i vores studie. Media er et godt arbejde fordi det supplere mit andet arbejde rigtigt godt, ved at ligge på nogle lidt skæve tider. På den måde udnytter jeg min tid bedste mulig, og kombinationen af mange timer, studie og "mit såkaldte liv" har faktisk nået en en god balance. en balance som jeg dog regner med at ødelægge til Januar hvor jeg kaster mig ud i endnu flere arbejds projekter; Screencasts, undervisning, cms support, osv... :D Jeg tror jeg er ved at blive lidt af en arbejdsnarkoman... Og det passer jo fint med, at jeg ikke har så meget at lave i min fritid. Jeg har nemlig nedprioriteret det frivillige arbejde, selvom jeg gerne ville. Som situationen ser ud nu, har jeg ikke råd til at arbejde gratis og det ærger mig lidt... 

En af de ting der går meget tid med i hverdagen er transport. Jeg er udemærket klar over, at der er folk der har længere end mig, men jeg bruger altså omkring 3 timer på transport hver dag. Hvis man lægger den tid sammen bliver det til mange timer.(Ja ja, man ka jo lægge alt i livet sammen, og det vil bliver til mere... doh...) Når der er godt vejr, eller i hvert fald, ikke for koldt, tager jeg gerne cyklen. Det tager stort set ligeså lang tid som at tage tog og bus, men det har den fordel, at jeg får 3 timers motion hver dag... og så spare jeg de 500kr. til transport udgifter... Omvendt kan jeg arbejde i toget, og ligesom jeg sidder og skriver dette her blogindlæg i toget (Ja, jeg sidder faktisk i toget nu), har jeg skrevet mange siders studie relateret i toget. Det er dog kun i toget jeg kan overskue det, bussen fungere slet ikke. Bus nummer 100 er helt fucked. Den køre rigtig pænt hele vejen fra Århus til Beder, og når den så skal ud på de der små landeveje, går buschaufføren grassat og køre som død og helvede. Har ikke helt forstået konceptet, men det svinger i hvet fald for meget rundt til at man kan koncentrere sig. Men har efterhåndet vænnet mig til turen til Malling.

Malling er jo en dejlig by… Jo altså… jo det er den. Jeg er under alle omstændigheder dybt taknemlig for, at jeg har mulighed for at bo her, under de forhold. Det er fantastisk familie jeg bor hos, dejligt med sådanne mennesker, der ser stort på økonomien og mere fokusere på de menneskelige faktorer, og ved hvor meget det betyder for mig, at få mig den kandidatgrad, men ikke ville have råd til det, hvis det ikke var fordi jeg kunne bo her (ja, jeg er kommet hjem fra toget igen). Det er efter et halvt år nærmest blevet min nye familie og jeg holder rigtig meget af dem. Det er også dejligt, bare at bo sammen med nogle, når nu man ikke har tid til at se så mange venner i fritiden. Det er ligeledes positivt, at jeg bor i Malling, for så kan jeg fordybe mig i mit studie (når ikke lige blogindlæg, facebook, legatskrivning, eller byggeriet kalder.)

Hele denne omvæltning har uden tvivl været godt for mig. Det har lært mig, at det ikke betyder så meget hvor man bor, bare man har nogle gode venner og bekendte og laver noget man kan lide. Selv om Århus er en super dejlig by, tror jeg sagens jeg kunne finde på at flytte igen. Om det bliver til noget større eller noget mindre, Danmark eller udlandet, må tiden vise... hvor om alting er, så bliver det først efter specialet og først efter jeg har sagt ordentligt farvel til Århus. Indtil da, vil jeg arbejde hårdt og prøve at få det bedste ud af livet!

Notabene: Overskriften kom efter et cafebesøg med nogle venner i Aalborg hvor en lighter havde påskriften sex, drugs and rock 'n' roll... og vi blev nogenlunde enige om at det andet passede bedre på mit liv... Så ikke noget der skal lægges mere i :P Btw... hvis du har læst så langt, burde du nok overveje at få dit et liv selv... evt. kom til Malling og drik en kop kaffe med mig? Jeg lover det bliver hyggeligt :D

mandag den 18. januar 2010

Min helt egen MAC og OSX vs. PC og Windows.

To ting skal siges, inden folk går amok og skriver alt muligt! I mit sammenligningsgrundlag har jeg kun prøvet win XP, fordi vista er noget skod (langsomt, urimeligt langsomt - og ja, min stakkels mor har været vidne til mange frustrerede tilråb til hendes bærbar... Acer + vista. Her giver to minusser ikke plus!) Jeg har endnu ikke har haft fornøjelsen af at prøve windows 7.(folk siger ellers det er godt.) Derudover er jeg på ingen måde fanatisk anti-det-ene-eller-anti-det-andet (for mig at se, er de begge, “evil empires”) Men der har faktisk været en del research og mange overvejelser bag mit valg.

Nå men! Jeg overvejede altså at købe en MAC. Jeg startede ligesom alle andre med at lave lidt research. Det første man gør i sådan en situation er at bruge sit netværk. (man er jo en Homo Conexus) men den beslutning skulle hurtigt vise sig uholdbar. De mac-brugere der er i mit netværk, er jo mere fanatiske end en selvmordsbomber i en halvtom israelisk formiddagsbus og de windowsbrugere (som har en nogenlunde konstruktiv tilgang til mac vs. pc problemstillingen) opstillede nogle parametre, der for mig var komplet irrelevante. f.eks. “jamen, med en mac kan du jo ikke installere (indsæt navn på ukendt, mærkeligt og meget nørdet programmeringssoftware)” Næste skridt var derfor at udvide det adsprugte netværk. Så jeg postede en statusopdatering på Facebook, hvor jeg skrev, at jeg overvejede at købe en Mac, og om der var nogle der havde nogle for og imod... 43 kommentarer senere, var jeg ikke blevet meget klogere... Men jeg vil for en god ordens skyld lige prøve at opridse nogle “pros and cons” jeg har hørt/fået gennem tiden.

En typisk konstruktiv kommentar fra folk, har været “det kommer an på hvad du skal bruge den til (altså computeren)!” en typisk destruktiv tilgang, fra folk, har været “køb en MAC, hvis du er villig til at betale flere tusinde kroner ekstra, kun for design” og “køb en pc, hvis du hele tiden vil have virus og en maskine der er åndssvag” osv. osv.... men for at gøre en meget lang og kedelig historie om “religionskrig” kort, har jeg prøvet at sammenfatte et kort destillat.

Pros: Pros på Mac’en er lækkert design, lækkert OS og god synkronisering mellem mac produkter. Pros på PC Mulighed for at vælge flere producenter, mulighed for at vælge flere programmer, typisk billigere.

Kons: Kons på Mac’en er få og bestemte programmer, altså mindre udvalg af programmer. Den er dyrere end PC’er med tilsvarende hardware. Kons. på en PC, er mange virus, og nødvendigt med mange opdateringer.
Der er naturligvis mange flere for/imod men dette er dem jeg er stødt på oftest... Jeg valgte, efter at have hørt de mange for og imod at købe en Mac og har arbejdet på den i ca. et halvt år. Mine bevæggrunde for købet er mange af de ovenstående, men jeg havde også et par af mine egne præferencer.

Mange opfatter Mac som et livsstilsprodukt der siger noget om hvem man er som person. Mange PC’er-brugere forbinder Mac’en med “dumme blondiner der ikke kan finde ud af computere” hvilket jeg synes siger det hele. Hvis en Mac er så let at bruge, at selv novice brugere kan finde ud af det, hvad kan en garvede computerbruger som mig, så ikke få ud af den? Det image jeg gik efter, var dog et andet. Mac’en symbolisere kreativitet og sans for strømlinet design. Alt omkring Mac’en oser af gennemtænkt ingeniørarbejde og design. Jeg synes, Mac’en passer fint ind i mit let-slidte Cafe-Latte-drikkende kommunikatør image. Men det er stadig ikke den afgørende faktor.

Der var andre væsentlige grunde til jeg gjorde mit spring fra PC til Mac. Jeg har arbejdet med computer hele mit liv, og fra jeg fik den først bærbar har jeg været betaget af at kende den ud og ind. Dette har gjort mig i stand til at løse stort set hvilket som helst problem, ved at rode rundt og prøve sig frem. Når man arbejder med et styresystem, lærer man jo at løse de problemer der kommer undervejs og det giver en, en rutine i brugen af systemet. Man ved hvad man skal trykke på og hvor man skal gå hen (i systemet). Denne indsigt ville jeg også gerne have på en Mac og dens OSX. Dermed kan jeg over for fremtidige arbejdesgivere, med sandhed i stemmen sige, at jeg med lethed, kan jonglere rundt i et OSX. Nu har jeg jo prøvet de fleste windows styresystem og et hav af Linux distributioner, derfor lå valget af OSX, lige til højrebenet.

En anden ting der var udslagsgivende i mit Mac-valg var den nye programpakke. En ting var, at jeg gerne ville lære styresystemet at kende, men jeg ville også gerne have indsigt i den programpakke der fulgte med. I mit arbejde på universitet, har jeg beskæftiget mig med en række video redigeringsprogrammer, og jeg ville gerne have erfaringer med Mac’s Final Cut studio, samt deres egen programmer, så som pages og numbers osv.

Den sidste ting der gjorde udslaget for mig, var et ønsker om at få lov til selv at vurderer. Nu har jeg i snart mange år, stået i argumenternes skudlinien mellem PC og Mac brugere, uden egenligt at have mulighed for at kunne tage stilling selv. Jeg har altid kun arbejdet med pc og mit eneste forhold til Mac var en forkølet PowerPC, med OS 9, som jeg virkeligt, inderligt hadede. Jeg var klar over at Mac og OSX havde udviklet sig gevaldigt, så jeg kunne derfor ikke længere sammenligne dét jeg kendte, da det nu havde forandret sig. Jeg blev kort sagt nødt til at skaffe ny empiri.


Nu har jeg som sagt købt en Mac og brugt den i et halvt år. Og jeg er fuldstædig solgt! Det var jeg faktisk efter 3 dage, da jeg lige havde lært grundfunktionerne at kende, og jeg er stadig meget imponeret. Hvad det skyldes er svært lige at forklare. Jeg har prøvet at forklare pc-brugerene nogle af de foredele der er ved Mac, men hver gang jeg kom med et argument, svarede de igen med “det findes der også en PC der kan”. Men jeg er nu vild med min Mac. Måske skyldes det, det lækre design, som flere PC’er, også er ved at kommer efter. Måske er det den super lange batterilevetid, eller de smarte design-løsning som lys i tasteturet og magnet-strømkable. Måske er det den fancy’e batteri-indikator, eller multi-touch touchpad’en... (Dette har virkeligt berige mit liv, computerbrug og oplevelsen ved computer, samt givet mig en komplet ny forståelse for hvad affordance kan være). Måske var det, da jeg første gang jeg tog min Mac i brug og blev meget imponeret. Her havde jeg glemt at programmerne ikke lukker, men kun bliver minimeret, når man klikker på hjørneikonet. Jeg skulle naturligvis fodre min nysgerrighed ved at prøve hvad alle programmer kunne, og uden at tænke over det, havde jeg ligepludselig alle programmerne åbne på én gang. Dette lagde jeg ikke mærke til, da jeg slet ikke kunne mærke nogen umiddelbar forskel på ydelsen på systemet... og det var altså ikke små notes-blok programmer, men word, pages, After effekt, Photoshop, osv. Dette faktum alene købte mig fuldstædigt. (Altså, jeg var solgt) Isoleret set, kan jeg godt forstå PC brugere kan finde PC’er der kan de samme ting, for en mindre pris, men jeg har endnu ikke set en PC hvor man får alle tingene og i sådan en kvalitet... Måske er det faktisk bare det simple faktum, at det er det sammensurium af alle kvaliteterne ved Mac der skaber den glæde, der er ved at bruge den. Svært at forklare, men let at forstå, når man først selv har prøvet det... Så prøv det på din egne krop, og lad dig ikke påvirke af, hvad alle andre siger...

Jeg er efter dette “Mac-halvår” faktisk blevt så overbevist, at jeg ikke længere gider høre på PC brugere der “disser” Mac’en. Jeg har officielt meldt mig ud af MAC vs. PC kampen. Jeg er ikke længere bannerføren, der ligesom i den røde armé, løber forrest og prøver at overbevise, selv modvillige PC brugere, om at Mac er et godt produkt. Jeg har simpelthen givet op. Ønsker folk derimod at høre min mening, holdning til MAC, eller ønsker at høre mere om hvordan den er at bruge og hvad forskellene på den og PC’en er, så skal jeg med glæde fortælle alt hvad jeg ved.

Hilsen den nye MAC-fanboy