Jeg vidste på forhånd, at det ville blive meget hårdt, og det er det, men det er også virkeligt virkeligt godt. Jeg trængte åbenbart mere til luftforandring end jeg havde forestillet mig. Selvfølgelig savner jeg alt det gamle, kendte og ikke mindst elsket ved mit liv og i særdeleshed mit netværk (som faktisk er mere svært at holde ved lige, end jeg lige havde regnet med) Savner min gamle omgangskreds og det daglige trummerum på AAU og de mennsker jeg plejede at omgås. Savner byen Aalborg og den selvfølgelighed i at vide hvad der var om hvert gadehjørne og det rå udtryk som byen tilskynder. Men der er også noget befriende i, ikke at vide hvad det næste hjørne bringer, hvor alle cafeer ligger, hvor man er på alle tidspunkter. Hvis jeg en dag trænger til luftforandring, kan jeg bare dreje af en gade før, end jeg plejer og så ser jeg noget jeg aldrig har set før, eller tænker "hey, her har jeg da vist været engang jeg var fuld". Selvom det ikke er så tit det sker… Jeg vil nemlig ønske, at jeg havde lidt flere penge og tid til at udforske det århusianske natte/cafe liv. Savner at gå på cafe med mine venner, men det er en luksus jeg desværre ikke længere har råd til. Ligesom så meget andet, må jeg vælge det fra. Det virker efterhånden som jeg vælger alt det sjove fra og sidder tilbage med alt det sure og trælse. Sådan er det nu ikke helt.
Jeg har det faktisk rigtigt godt for tiden. Selv om hverdagen forlængst har fået overtaget, er der stadig en iværksætter/nybygger/tilflytter/opdagelsesrejsen/expedition(mangler virkeligt bedre ord til at beskrive det... kom med et bud!) ånd over mit liv. Meget har ændret sig og trods urealistisk meget positivt, er ikke alt ligeså godt som det har været. Som min Sex, Drugs and Rock'n'Roll Parodi overskrift indikerer, er mit liv nu blevet en anelse ældre, mere sofistikeret og kedeligt…. Jeg kan dog ikke garanter oprigtigheden i alle postulaterne og der kan forekomme enkelte variationer på forskelige tidspunkter over de enkelte elementer i overskriften, men det er heller ikke pointen. Essensen er, at mit liv er ændret. Om det skyldes ændringer i mit sociale miljø, fysiske miljø eller bare det ene faktum, at jeg er ved at blive ældre, skal jeg lade være usagt. Og dog!
Jeg kan sgu godt mærke at jeg er blevet ældre. Denne følelse manifisterer sig som oftest i dyb foragt og indædt gammel-bitter had, til ungdommen. Gammelbittert had til alt det lort de viser i TV. Og gammelbittert had til noget af den totalt retarderet og hjernedøde popmusik, de unge høre nu til dags… (men derudover har jeg ikke mere had at give af) men det var også endnu et sidespring. Det som dette blogindlæg egentligt skal handle om er hele hurlumhejet forbundet med mit nye liv. Min nye liv i Malling, Aarhus og ASB.
Jeg arbejder i servicedesken på selve skolen, og så har jeg et kontor på institut for ledelse og marketing som jeg deler med fire andre. Arbejdet på Haslegården er meget stille og rolig, og jeg har et rigtig godt arbejde, hvor der er tid til finde ud af problemerne på egne hånd. Det er en super fed fornemmelse at arbejde i et internationalt miljø, med forsker fra hele verden. Får utroligt mange bekendskaber og folk er virkeligt flinke. Men jeg er jo selvfølgelig også it-manden, der på nærmest magiskvis har forvandlet deres underfundige "it" til noget det adlyder alle mine befalinger… Og folk bliver super glade over det løste problem og himlen åbner sig og de befinder sig i en tilstand af sand lykke! Ej, okay, måske ikke så vildt endda…
Jeg har derudover arbejde i ASB Media, hvor jeg hjælper David Kiel og resten af asbcast-crewet med at producere, klippe og filme videoproduktioner til "ASB Cast - Business Braodcasted" se evt. http://asbcast.dk/. Arbejdet hos ASB media, minder i stor udstrækning om mit gamle arbejde i MobileVideo, på Aalborg Universitet. Jeg filmer events, forelæsninger, forsvar, og laver produktioner nede i vores studie. Media er et godt arbejde fordi det supplere mit andet arbejde rigtigt godt, ved at ligge på nogle lidt skæve tider. På den måde udnytter jeg min tid bedste mulig, og kombinationen af mange timer, studie og "mit såkaldte liv" har faktisk nået en en god balance. en balance som jeg dog regner med at ødelægge til Januar hvor jeg kaster mig ud i endnu flere arbejds projekter; Screencasts, undervisning, cms support, osv... :D Jeg tror jeg er ved at blive lidt af en arbejdsnarkoman... Og det passer jo fint med, at jeg ikke har så meget at lave i min fritid. Jeg har nemlig nedprioriteret det frivillige arbejde, selvom jeg gerne ville. Som situationen ser ud nu, har jeg ikke råd til at arbejde gratis og det ærger mig lidt...
En af de ting der går meget tid med i hverdagen er transport. Jeg er udemærket klar over, at der er folk der har længere end mig, men jeg bruger altså omkring 3 timer på transport hver dag. Hvis man lægger den tid sammen bliver det til mange timer.(Ja ja, man ka jo lægge alt i livet sammen, og det vil bliver til mere... doh...) Når der er godt vejr, eller i hvert fald, ikke for koldt, tager jeg gerne cyklen. Det tager stort set ligeså lang tid som at tage tog og bus, men det har den fordel, at jeg får 3 timers motion hver dag... og så spare jeg de 500kr. til transport udgifter... Omvendt kan jeg arbejde i toget, og ligesom jeg sidder og skriver dette her blogindlæg i toget (Ja, jeg sidder faktisk i toget nu), har jeg skrevet mange siders studie relateret i toget. Det er dog kun i toget jeg kan overskue det, bussen fungere slet ikke. Bus nummer 100 er helt fucked. Den køre rigtig pænt hele vejen fra Århus til Beder, og når den så skal ud på de der små landeveje, går buschaufføren grassat og køre som død og helvede. Har ikke helt forstået konceptet, men det svinger i hvet fald for meget rundt til at man kan koncentrere sig. Men har efterhåndet vænnet mig til turen til Malling.
Notabene: Overskriften kom efter et cafebesøg med nogle venner i Aalborg hvor en lighter havde påskriften sex, drugs and rock 'n' roll... og vi blev nogenlunde enige om at det andet passede bedre på mit liv... Så ikke noget der skal lægges mere i :P Btw... hvis du har læst så langt, burde du nok overveje at få dit et liv selv... evt. kom til Malling og drik en kop kaffe med mig? Jeg lover det bliver hyggeligt :D





